
Lohas.dk
|
NYHEDER
Multimedieskat
Der er bred enighed om at multimedieskatten er et tilbageskridt i et teknologisk udviklingsperspektiv. Dette understøttes også af en artikel i Børsen, der indeholder henvisninger til en undersøgelse, at ca. 1/3 af alle danskere vil nedlægge nuværende ordning.
Et andet og nyt perspektiv er at multimedieskatten højst sandsynlig vil reducere antallet af hjemmearbejdsdage med flere millioner pr. år. Dette må være en belastning for miljøet pga. øget kørselsbehov, en belastning af infrastrukturen mv. Dette kan selvfølgelig være bevidst fra regeringens side, da det kan forøge behovet for offentlige anlægsbyggerier.
Man kan således undre sig over beslutningen om at indføre multimedieskatten i en tid, hvor regeringen ellers har fokus på miljøet, klimatopmøde mv....
SMAG PÅ... KUNSTEN 2009
Et spændende arrangement venter igen, og denne gang ligger Musikhuset Århus lokaler til. Har du mulighed for at komme forbi festivalen i perioden fra den 4. til den 8. november 2009 er festivalen bestemt et besøg værd.
Hent oplysninger her
Earth Hour
D. 28. marts mellem kl. 20 og 21, lokal tid - fandt den globale event "Earth Hour" sted. Formålet med aktionen var at gøre opmærksom på udfordringerne på miljøområdet, og i den forbindelse opfordredes alle på jorden til at slukke eller i det mindste skrue ned for alle energi-forbrugende maskiner mv.
Læs mere om Earth Hour
Salget af økologi stiger og stiger
Salget af økologiske varer stiger stadig med en stor vækstrate. Dette selvom priserne på økologi desværre er steget mere end konventionelle produkter iflg. en rundspørge, som Dansk Landbrugs nyhedsmagasin har foretaget hos landets førende supermarkedskæder.
Tendensen skyldes forbrugerne er mere målrettet i deres valg i følge detaillisterne.
"De, der vil økologien, prioriterer det nu," siger Anders Jensen, indkøbs- og marketingsdirektør i Rema 1000.
Trods finanskrisens og økonomers dommedagsprofitier forventer supermarkedskæderne tocifrede væksrater i 2009 - og der er ingen tegn på afmatning.
Guld til Kokkelandsholdet - igen.
Ved konkurrencen om det varme køkken til i alt 110 kuverter opnåede det danske senior-hold guldmedalje og ungdomshold bronze.
Resultaterne vidner om en enestående præstation fra alle deltagere på holdene. Endnu et bevis på at træning og klare målsætninger kombineret med den rette indstilling giver flotte resultater.
Tillykke dansk gastronomi!
Læs mere om konkurrencen på www.kokkelandsholdet.dk
Fire flotte guldmedaljer til Kokkelandsholdet
Det Danske Kokkelandshold tog det hele!
Sidste nyt fra Culinary Olympic Games i Erfurt er, at Det Danske Kokkelandshold opnåede 4 flotte guldmedaljer ud af 4 mulige i kold bords-konkurrencerne.
LOHAS.DK ØNSKER DE DYGTIGE GASTRONOMER ET STORT TILLYKKE MED SEJREN!
Læs mere på www.kokkelandsholdet.dk
Statusrapport fra Culinary Olympic Games
Ved dagens konkurrencer vandt det danske kokkelandshold for juniorer guld i koldt bord. Seniorholdet vandt guld i 3 forskellige dicipliner.
I alt 4 guldmedaljer til Danmark på konkurrencens førstedag - super flot.
Læs mere på Lohas.dk de kommende dage.
Kokkelandsholdet til OL
Det danske Kokkelandshold deltager i Culinary Olympic Games d. 19.-24. oktober 2008.
Indmarchen den 18. oktober markerede startsskuddet på Culinary Olympic Games, hvor 53 nationer deltager i den største internationale kulinariske konkurrence.
Konkurrencen, der i år finder sted i Erfurt, afholdes hvert 4. år.
Følg med i begivenheden på Olympiade der köche
Smag Danmark
Fødevareminister Eva Kjer Hansen inviterer til Smag Danmark Camp den 11. og 12. september. Deltagerne er 50 kompetente mennesker fra dansk erhvervsliv, interesseorganisationer, universiteter og myndigheder. Deltagerlisten mv. kan ses her. Blandt deltagerne er også Per Mandrup en af initiativtagerne bag Lohas.dk. Der er præsentationsmøde fredag den 12. september 2008 kl. 13.00-15.00 i Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten.
Lohas.dk følger op på konklusionerne fra Smag Danmark. Vi vil bl.a. åbne et debatforum, hvor det udelukkende er spørgsmål og problemstillinger vedrørende fødevarer der debatteres.
Økologien vokser
2007 var et år med stor vækst i salget af økologiske fødevarer i Danmark. Samlet set udgør salget nu kr. 3,6 mia.
Totalt har stigningen været på 33 % set i forhold til 2006. Siden 2004 er omsætningen af økologiske fødevarer steget med 77 %.
Den tredjestørste stigning i 2007 er er på frugt og grønt - med 45 %. Næststørste stigning var på ris, mel, brød, gryn o.lign. - med 60 %. Største stigning var imidlertid på et på fisk og skaldyr (første gang på listen i 2006) - med en stigning på hele 137 %.
Ud af det samlede salg af fødevarer i Danmark udgør de økologiske fødevarer "kun" 10 %. Stigningen betyder dog, at der p.t. flyttes for mere end kr. 1 mia i omsætning fra konventionelle fødevarer til økologiske fødevarer. Med andre foregår der aktuelt en stor omlægning af forbruget.
Flere og flere forbrugere træffer bevidste valg, herunder økologiske valg. Helt i tråd med tallene fra Danmarks Statistik. Dog er det bemærkelsesværdigt, at tallene fra Danmarks Statistik ikke inkluderer salg fra helseforretninger, gårdbutikker, abonnement-salg o.lign., hvorfra det må antages, at foregår en del økologisk salg.
Bryllupsmenuen
Menuen ved prins Joachim og prinsesse Maries´ bryllup
bestod af 4 retter. Vi har valgt, at lade billeder af retterne fortælle historien om dette fantastiske måltid.
Efter billedeserien er bryllupskagen beskrevet i detaljer.
(Klik på billederne - for større format. Klik igen for at vende tilbage til siden)
1. ret
Fjordrejer og vadehavsøsters
- hvide asparges
- urter
- rygeost

2. ret
Pighvar med kammuslinger
- sauce med kaviar og estragon

--
3. ret
Oksemørbrad med sommertrøfler

---
4. ret
Hvid og mørk chokoladecream med røde og grønne jordbær

----
Eksklusivt - om bryllupskagen:
Indhold:
I bunden af kagen anbringes en hvid Sacher bisquitbund, herunder lægges et lag mørk Granade-chokolade med Tahiti-vanillie.
Derpå en ristet hasselnøddebund, hvorpå der lægges et lag citruscreme tilsmagt med orange og stænket med Grand Marnier. Herpå anbringes til sidst en pistaciebund.
Kagen overtrækkes med fint marcipan og dekoreres.
Dekoration og udformning af kagen:
Kagen fremstilles som en ottekantet kage, sat op i ca. 8 etager.
Bryllupskagen præsenteres på en smuk sokkel.
På den nederste kage fremstår brudeparrets monogram omkranset af karamelsløjfer i danske og franske farver.
I øvrigt dekoreres kagen med
- små fine kroner i marcipan
- den franske lilje
- brudeparrets monogram
- sukker-ornamentik i blæst karamelsukker, som små fugle
Op ad bryllupskagen anbringes smukke blomster fremstillet i trukket sukker samt blomster i karamel i sarte farver,
der matcher brudebuketten og blomsteropdækningen på bordene.
Der fremstilles kage til 300 personer.
Der fremstilles ekstra kage specielt til udskæring til gæsterne, hvor der på hvert stykke kage anbringes brudeparrets monogram.
Konditorteamet, der stod for fremstillingen af bryllupskagen:
Konditor Daniel Kruuse, Søllerød Kro
Konditor Peter Finne, Farum Konditori,
Supervisor chefkonditor Gert Sørensen
Om måltidet
Prins Joachim har været med til at sammensætte menuen, der primært var sammensat af råvarer fra lokalområdet.
En grundlæggende tanke bag menuen var at råvarerne skulle skaffes lokalt (food miles). Således var østers fra Vadehavet, pigvaren fra Nordsøen og oksen fra Schackenborg jf. teammanager Per Mandrup.
Iflg. Per Mandrup var måltidet en så stor succes, at der blev uddelt mange roser bagefter. En af de helt store roser blev uddelt af selve brudeparret, da prins Joachim kaldte Kokkelandsholdet sammen og holdt en flot takketale, hvorefter prinsesse Marie og prins Joachim gav hånd til hele teamet. "Det var stort - og en fantastisk oplevelse", udtaler Per Mandrup.
Læs mere om Kokkelandsholdet
LOHAS ved Marie og Joachims bryllup
Det er Det Danske Kokkelandshold, der står for måltidet til Marie Cavallier og prins Joachims bryllup den 24. maj 2008.
Da én af initiativtagerne bag Lohas.dk, Per Mandrup, fungerer som Teammanager for Kokkelandsholdet, bærer alle kokkene Lohas.dk-logo. Dette er et klart signal om de kvalitetsbevidste mesterkokkes holdninger til og indsats for bedre fødevarer - udfra LOHAS-tankegangen.
Lohas.dk offentliggør - efter brylluppet - en eksklusiv beskrivelse af festmenuen og idéerne bag denne.
Nyt charter om bæredygtig udvikling
Ifølge Børsen (14.5.08) er et nyt charter med fokus på bæredygtigudvikling under udarbejdelse.
Charteret, der består af 12 punkter, skal fungere som en vejviser for danske virksomheder, og det udarbejdes af Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Niels Due Jensen, der er formand for rådet, forventer, at kunder såvel som forbrugere fremadrettet vil stille skrappere krav til bæredygtig produktion.
Lohas.dk vil følge dette spændende initiativ.
Læs mere om Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Nyt forenklet medlemskab
Lohas.dk tilbyder et nyt forenklet medlemskab.
Endvidere, medlemskabet tilpasses individuelt efter ønsker og behov. Læs om de nye muligheder her
Billeder fra LOHAS-konferencen 2008
Se billederne fra den første LOHAS-konference i Danmark - og Europa. Konferencen blev afholdt i Herning d. 3.3. 2008.
Food miles
Begrebet "food miles", der først blev beskrevet af Dr. Tim Lang, professor of Food Policy ved London's City University i 1990´erne, er et godt eksempel på LOHAS-tankegangen.
Food miles indebærer en bevidshed om den distance en råvare tilbagelægger, før den når til måltidet. Her er altså tale om et "jord til bord"-perspektiv, hvor vi som forbrugere kan gøre en forskel ved at købe lokalt producerede produkter i det omfang det er muligt.
Læs om mere om food miles på følgende sider:
BBC-Food; Arla; New York Times; JP (fpn.dk) og Wikipedia og deltag i debatten.
De truede danske æbler
Står valget mellem et dansk og importeret konventionelt æble kan det undre, at det danske æble typisk fravælges af de danske forbrugerne, bl.a. p.g.a. kriterier om ensartethed.
Med andre ord træffer de fleste forbrugerne ikke deres valg ud fra oprindelsessted, dyrkningsmetoder, smag og kvalitet. Konsekvensen er, at det danske æble er truet.
Læs mere: Berlingske; Arla; Familie & samfund
Bioplast
Det er i dag muligt at producere plastposer af bioplast.
Dette betyder, problematikken vedrørende engangsemballage typisk er mere nuanceret end den generelt fremstår i medierne. Eksempelvis må debatten om indkøbsnet versus plastposer nødvendigvis også inddrage spørgsmål om genanvendelighed (antal gange fx. en pose kan anvendes)
Deltag i LOHAS-debatten
Debatten om plastposer
Debatten om brugen af plastposer er blusset op igen, bl.a. fordi den Socialdemokratiske miljøordfører Torben Hansen, iflg. Jyllandsposten d. 8/4 2008, argumenterer for at de miljøskadende plastposer forbydes i Danmark.
Har du også en holdning til emnet - så fravælg plastposten til fordel for et genanvendeligt indkøbsnet.
Lohas.dk sælger bl.a en smart og rummelig multitaske, der kan anvendes til dine småindkøb samtidig med at du gør opmærksom på din holdning med sloganet "I´m a Lohasian"
Irma på Fyn og i Jylland
For første gang i 20 år åbner Irma nu butikker uden for Sjælland, d. 15. april i Århus og d. 16. april i Odense. Irma satser massivt på økologi, bæredygtighed og fødevarekvalitet generelt. Det bliver således spændende, at følge Irma de kommende år - målsætningen er på sigt, at kunne åbne ca. 20 nye butikker vest for Storebælt
Kender du "Hotel Guldsmeden"?
Hotelkæden består i dag af 4 hoteller og snart også 2 ferie-resorts på Bali. Økologi er et centralt omdrejningspunkt for konceptet bag Guldsmeden. Som gæst får du således serveret økologisk morgenmad, og hotellets restaurant byder på spændende måltider, som primært består af lokale økologiske råvarer. Hotelkæden byder endvidere på rolige omgivelser indrettet med kunst og moderne konferencefaciliteter.
Guldsmeden lyder som et rent eldorado for lohasians - både i privat- og arbejdsregi.
Læs mere om Hotel Guldsmeden
Grønt Netværk
Der hersker ingen tvivl om, at interessen for bæredygtighed og økologi er støt stigende. Dette afspejles bl.a. hos Studenterforeningen "Grønt Netværk", der har forskellige udenlandske universiteter som forbillede. Grønt Netværk ønsker bl.a. at sætte fokus på bæredygtighed og økologi på Københavns Universitet.
Læs mere om Grønt Netværk
Nano-partikler
Er det ikke tankevækkende, at nano-partikler anvendes i et støt stigende antal produkter - uden at der er taget stilling til evt. problemstillinger og reguleringer? P.t. er der ikke videnskabeligt belæg for virkningen af nanopartiklerne. M.a.o. kender ingen til de positive og negative sider af teknologiens anvendelse.
Du har mulighed for at få mere information om emnet samt oplysning om nogle af de produkter, der indeholder nano-partikler på følgende link:
Nanopartikel in Lebensmitteln v. Lohas.de
Ingen kender konsekvensen af nanoteknologien v. Politiken
Hvordan fremstiller man nanopartikler v. Miljø og sundhed
Restaurant Geranium fik Michelin-stjerne
Michelin-stjerne til en fantastisk restaurant, der satser biodynamisk og økologisk gastronomi. Rasmus Koefoed og Søren Ledet har allerede et år efter de åbnede Geranium i Kongens Have fået tildelt deres første Michelin-stjerne.
Rasmus Koedfoed, der er kaptajn på det Danske Kokkelandshold var også en af oplægsholderne ved den for nylig afholdte LOHAS-konference, hvor han fortalte om sine holdninger og visioner i forhold til gastronomi.
Øget salg af FSC-mærket træ
Coop oplyser, at salget i FSC-mærket træ stiger eksplosivt.
Således har Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen solgt over 100.000 FSC-mærkede træartikler til køkkenet - i 2008. Dette skyldes bl.a., at Coop siden årsskiftet har valgt at alle træartikler til køkkenet i varesortimentet skal være FSC-certifereret.
Coop har siden 2004 solgt havemøbler udelukkende udført i FSC-certificeret træ. Virksomheden er i dag Nordens største udbyder af produkter i FSC-træ.
Fokus på forbrugeradfærd
MORGENAVISEN Jyllands-Posten udgav ondag d. 19. marts sektionen "FORBRUG" om danskernes forbrugsadfærd.
I sektionen findes der bl.a. en spændende artikel om æg, herunder kvalitetsparametre og info om produktionsmetoder af forskellige typer æg. Endvidere omtales LOHAS-begrebet og den for nylig afholdte , hvor Lohas.dk var initiativtager og medarrangør.
Se artiklen "Etiske forbrugere står sammen" af Mads Stenstrup.
Velkommen til Lohas.se
Betydningen og væksten af LOHAS på nationalt og internationalt plan afspejles bl.a. gennem en stigning i antallet af lande med LOHAS-platform. Således har Sverige, Lohas.se, netop committet sig til samarbejde i forhold til en fremtidig informations- og kommunikationsplatform for europæiske lohasians.
Lohas.dk hilser Lohas.se velkommen!
International forbrugerdag d. 15.3. 2008
Den internationale forbrugerdag har været afholdt siden 1983. Datoen er valgt, fordi John F. Kennedy netop d. 15. marts 1962 holdt en tale til Kongressen vedrørende offentliggørelsen af en række grundlæggende forbrugerkrav.
I år er fokus rettet mod markedsføring af usunde produkter, dvs. produkter med et meget højt sukkerindhold som f.eks. visse læskedrikke og slik. Virksomheder i flere forskellige lande, heriblandt Danmark, har udarbejdet et frivilligt kodeks om begrænsninger i markedsføringen af usunde produkter. Tendenserne peger således mod en fremtid, hvor der udvises en meget større ansvarlighed og bevidsthed blandt virksomheder såvel som forbrugere.
Deltag i debatten på lohas.dk
DANMARK SKAL SATSE PÅ ØKOLOGI.
Danske økologiske varer skal på verdenskortet, og fødevareministeren afsætter derfor nu 56 millioner kroner til markedsføring og produktudvikling af dansk økologi.
"Kvalitet og økologi skal være med til at brande Danmark og give os nye muligheder for afsætning. Det er ikke bare i Danmark, at forbrugerne efterspørger økologi. Hvis vi skal fastholde vores position inden for fødevareproduktion, skal vi kunne leve op til forbrugernes krav", udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen til Politikken.
Plastikposer forbydes
Forbud mod plastikposer bliver gældende, hvis det står til Norges miljøminister Erik Solheim, der udtalte sig om emnet i norsk fjernsyn d. 10. marts.
Ifølge flere medier nægter Danmark at følge denne idé.
Der er opstået mange reaktioner på debatten. Eksempelvis opfordrer Mogens Werge, der direktør for Miljø- og Fødevarepolitik i COOP, forbrugererne til at huske stofnettet, når de skal ud at handle.
Kick-off
Efter vore LOHAS-konference, der blev afholdt i forbindelse med Foodexpo, er der kommet forskellige reaktioner. På siden www.lohas.dk/konference vil vi løbende opsamle disse reaktioner.
LOHAS-konference 3. marts
Mandag d. 3. marts blev den første LOHAS-konference i Danmark afholdt. Konferencen var startskuddet for det fremadrettede arbejde med LOHAS i Danmark samt begyndelse på opbygning af et nationalt og internationalt netværk. Målet er at opbygge en fælles informations- og kommunikationsplatform, der skal åbne op for nye perspektiver. Du kan allerede nu tilmelde dig Lohas.dk og være med i dette projekt. Send en mail til info@lohas.dk med oplysninger og interesse.
Danmark bio-land 2009
I forbindelse med BioFach messen i Nürnberg fra blev Danmark valgt som bio-land 2009. Valget blev bl.a. truffet på baggrund i salget af økologiske produkter, der gennem flere år har haft tocifferede stignigstakter. Hvis du kunne tænke dig, at læse mere om dette kan det gøres her.
Lohas.dk har gennem en af deres samarbejdspartner LOHAS Lifestyle fået positiv respons på udnævnelsen. Lohas.dk håber at være repræsenteret ved BioFach 2009.
|
NYHEDSARKIV
LOHAS-
NYHEDER
Læs nyheder
med holdning
:-)
|